Befordringsbestemmelser
Sikkerhedsbestemmelser
- Tobaksrygning og brug af åbent ild er ikke tilladt på vogndækket
- Håndbremsen skal være trukket og køretøjets motor skal være stoppet under overfarten
- Følg personalets anvisninger ombord og ved til / fra kørsel
Generelle bestemmelser
- Udrykningskøretøjer har fortrinsret til færgen
- Færgerne sejler efter behov iht. gældende sejlplan.
- Der er faste morgenafgange mellem kl. 7-8 på hverdage
- Tilkald af færge sker på tilkaldeknap ved opmarchpladser
- Mellerup-Voer færgen dokkes normalt i perioden 23/12 – 1/3
- Udbyhøjfærgen dokkes normalt i marts mdr.
Ansvars beskrivelse
- Befordring af passagerer, køretøjer og rejsegods på rederiets færger finder sted på de af rederiets fastsatte bestemmelser, samt sølovens bestemmelser om ansvar og erstatnings-pligt. (se Sølovens § 401 til 431 samt § 274 til § 289)
- Befordring af gods, herunder lastbiler og gods på disse, busser og uindregistrerede køretøjer, sker ligeledes i henhold til Haag/Haag-Visby reglerne, national lovgivning og sølovens bestemmelser, idet rederiet i videst muligt omfang forbeholder sig ansvarsfrihed, jfr. disse regler.
- For skade på person, køretøj, håndbagage, rejsegods m.v. eller andet tab i tiden før ombordstigning/ombordkørsel samt efter ilandstigning/ilandkørsel på og fra skibet er rederiet ikke ansvarlig, selvom skade eller tab skyldes fejl eller forsømmelse fra rederiet eller nogen, dette svare for.
- Rederiet er ikke ansvarlig for levede dyr, heller ikke for levende dyr, som en passager medbringer, selv om skade eller tab skyldes fejl eller forsømmelse af rederiet eller nogen, det svare for.
- Ombordkørsel, kørsel ombord og ilandkørsel sker i samarbejde med personalet og skal ske under særlig agtpågivenhed fra chaufførens side. Rederiet er ikke ansvarligt for skader eller tab som følge af oversete advarselsskilte, misforståede instruktioner fra personalet eller lignende.
- Rederiet er ikke ansvarligt for skader eller tab ved kørsel/parkering på terminalområdet, ramper og lignende, som følger af vejarbejde, uoverskuelige trafikforhold, manglende afmærkninger eller instruktioner, unormal vandstand, tyveri eller andre forhold, selv om rederiet eller dets ansatte kunne have taget disse forhold i betragtning.
- Skader på køretøjer, der skyldes, at disse er sænkede, ombyggede eller tung lastede er rederiet uvedkommende. Specialudrustning, herunder også rejsegods, der er anbragt udenpå eller ovenpå et køretøj, og som beskadiges, mens køretøjet er i bevægelse erstattes ikke.
- Rederiet er ikke ansvarlig for skader, køretøjer forvolder hinanden ved sammenstød, forskubning, vælten eller lignende. Sådanne skader afgøres mellem ejerne af køretøjerne og disses respektive forsikringsselskaber.
- Rederiet er ikke ansvarligt for tab eller skade som skyldes uregelmæssigheder i driften, herunder Force Majeure, vandstand, vejforhold, og forbeholder sig retten til uden varsel at fortage ændringer i fartplan og billetpriser. Rederiet er aldrig ansvarlig for tab som følge af mistede trafikforbindelser eller nødvendige ændringer i rejseplaner, herunder ekstra hotelophold og lignende, som passageren vælger som følge af en forsinkelse.
- Hvis et erstatningskrav måtte blive rettet mod skibsfører, officerer, mandskab, ekspeditør eller andre, som rederiet svare for, er den eller de pågældende berettiget til at påberåbe sig de samme ansvarsfraskrivelser og ansvarsbegrænsninger, som rederiet ville kunne påberåbe sig.
- Fradrag ved erstatningskrav Rederiets forbeholder sig ret til fradrag i henhold til sølovens § 423 ? 150 SDR* pr. køretøj for skade på køretøj
- *SDR (Special Drawing Rights) beregnes på baggrund af en kurv af valutaer (USD, EUR, GBP og JPY). Denne kurv offentliggøres af IMF (International Monetary Fund). Én SDR udgør pr. 1-1-2011 ca. kr. 8,35